Som XX procent af alle dem, der har taget The Slum Challenge udfordringen, endte din dag i Manilas slum her.
Hvordan synes du selv, at du klarede dagen?
Ville du vC&lge anderledes undervejs, eller har du mod pC% at tage en tur mere i slummen?
FC&llestrC&kket for mange slumomraL der og den milliard mennesker, der bor og lever i dem, er, at livet er prC&get af fattigdom, og beboerne ofte er socialt daL rligt stillede. I slummen er der ofte ikke adgang til basale ydelser som rent vand, elektricitet og kloakering, hvorfor levestandarden er meget lav samtidig med, at befolkningstC&theden er meget hC8j.
KLOAKKER OG LOSSEPLADSER
Fremtoningen af en slum kan variere meget fra omraL de til omraL de. Beboelserne kan fremstaL som permanente bygninger af mursten, men ogsaL have karakter af mere eller mindre faldefC&rdige skure, der er konstrueret af aflagte materialer som blik, resttC8mmer og pap.
OmraL derne opstaL r ofte i udkanten af byerne eller paL de bare pletter, som byens C8vrige beboere betragter som ubeboelige. Lossepladser, under broer eller langs kloaksystemer er typiske steder slum opstaL r. SlumomraL derne ligger derfor ogsaL ofte ulovligt placeret, hvorfor mange maL affinde sig med, at deres hjem kan blive revet ned, og de kan blive tvangsudsat i lC8bet af ingen tid.
3. GENERATIONS SLUM
Chris Rollo er leder af den filippinske FN-afdeling og arbejder til dagligt med storbyens slum. IfC8lge ham har stC8rstedelen af de personer, der ender i slummen ingen intentioner om at blive. b Beboelserne starter ud med at vC&re midlertidige, men som tiden gaL r bliver de mere og mere permanente fordi, at det er svC&rt at bryde ud af fattigdommen,b siger Chris Rollo og fortC&ller, at der bor familier af tredje generation i visse omraL der.
Nogle steder er det drablige bandeopgC8r, mens det andre steder er massebrande. Mange slumomraL der har sine egne lokale problemer, der gC8r hverdagen usikker, men paL det generelle plan er der en rC&kke fareelementer, der gC&lder for stC8rstedelen af verdens slumomraL der.
SIMPLE SYGDOMME KOSTER LIV
Mange farer knytter sig til det helbredsmC&ssige, hvor isC&r daL rlige sanitC&re forhold og forurenet vand nemt fC8rer til spredning af sygdomme som lungebetC&ndelse, kolera, malaria og diarreL. Sygdomme, der er relativt simple at behandle, men som hvert aL r koster massevis af menneskeliv i slumomraL derne, fordi ressourcerne er faL .
NATUREN VCLTER SLUMMEN
Hvad end det er i form af massive regnfald, stormfulde orkaner eller jordskC&lv, slaL r naturkatestrofer ekstra haL rdt i et slumomraL de. Levestandarden og de daL rlige beboelser, gC8r det svC&rt at beskytte sig
naL r katestrofen rammer. Stigende vandstande som fC8lge af klimaforandringerne er ligeledes en stor udfordring for slummens beboere. I mange udviklingslande ligger slumomraL derne i byer, der er placeret langs kysterne, hvor de ligger i samme hC8jde som havets overflade. PaL den baggrund vurderes det, at mere end 300 millioner mennesker er i fare for de stigende have.
FNb S DEFINITION AF EN SLUM
Verdensorganisationen FN fastslaL r om en beboelse ligger i et slumomraL de, ved at kigge paL en tjeklise med fem punkter. Er et eller flere punkter fra tjeklisten ikke opfyldt for en beboelse, er der ifC8lge FN tale om et slumomraL de. De fem punkter er som vist til hC8jre:
Hvorfor er det vigtigt at have tilstrC&kkelig plads at leve paL , og hvad prC&cis er ordentlig sanitet? Tag med paL tur i slumomraL det Tondo med Chris Rollo, der er leder af den filippinske FN-afdeling, og hC8r ham gaL i dybden med de fem punkter.
I dag lever mere end halvdelen af verdens syv milliarder mennesker i byerne, og stadig flere kommer til. Fremskrivninger viser, at Jordens befolkning i 2050 vil tC&lle ni milliarder mennesker, hvoraf 70 procent af dem vil bo i byerne.
Det er isC&r i de fattige slumomraL der, at befolkningvC&ksten finder sted. IfC8lge FN bosC&tter op mod fem millioner mennesker sig hver maL ned i byernes slum i udviklingslande. I dag bor mere end en milliard mennesker i slum. Det tal ventes at stige til det dobbelte inden 2030.
Slum og begrebet urbanisering er to ting, der hC&nger tC&t sammen. Urbanisering dC&kker over mennesket bevC&gelse fra land til by. I mange ulande strC8mmer befolkningen i disse aL r til byerne, hvor de haL ber at finde arbejde og en bedre tilvC&relse. Men vandringen fra land til by er saL massiv, at der langt fra er plads til alle. Hverken paL arbejds- eller boligmarkedet.
Resultatet af det store mismatch er, at der opstaL r slumomraL der med stor arbejdslC8shed og C8konomisk ulighed. Fordi slumomraL derne ligger ulovligt, og paL grund af de faL ressourcer, investerer beboerne stort set ingen midler i deres beboelser, hvorfor forholdene mange steder gradvist forringes i takt med, at flere flytter til.
b Det er en skrue uden ende. Folk investerer ikke i sikkerhed, de steder de slaL r sig ned, for de risikerer at blive smidt vC&k. En investring betragtes som penge ud af vinduet,b siger Chris Rollo, der er leder af den filippinske FN-afdeling og arbejder med storbyens slum i det daglige.
Han fortC&ller, at Manilas slumomraL der allerede er saL mC&ttede af mennesker, at byens tilflyttere tvinges til at bosC&ttete sig steder, hvor forholdene er trange. b De steder slummens beboere slaL r sig ned er i hC8jere grad, de steder ingen andre vil bo. Den udvikling fortsC&tter.b