FC&llestrC&kket for mange slumomraL der og den milliard mennesker, der bor og lever i dem, er, at livet er prC&get af fattigdom, og beboerne ofte er socialt daL rligt stillede. I slummen er der ofte ikke adgang til basale ydelser som rent vand, elektricitet og kloakering, hvorfor levestandarden er meget lav samtidig med, at befolkningstC&theden er meget hC8j.

KLOAKKER OG LOSSEPLADSER

Fremtoningen af en slum kan variere meget fra omraL de til omraL de. Beboelserne kan fremstaL som permanente bygninger af mursten, men ogsaL have karakter af mere eller mindre faldefC&rdige skure, der er konstrueret af aflagte materialer som blik, resttC8mmer og pap.

OmraL derne opstaL r ofte i udkanten af byerne eller paL de bare pletter, som byens C8vrige beboere betragter som ubeboelige. Lossepladser, under broer eller langs kloaksystemer er typiske steder slum opstaL r. SlumomraL derne ligger derfor ogsaL ofte ulovligt placeret, hvorfor mange maL affinde sig med, at deres hjem kan blive revet ned, og de kan blive tvangsudsat i lC8bet af ingen tid.

3. GENERATIONS SLUM

Chris Rollo er leder af den filippinske FN-afdeling og arbejder til dagligt med storbyens slum. IfC8lge ham har stC8rstedelen af de personer, der ender i slummen ingen intentioner om at blive. bBeboelserne starter ud med at vC&re midlertidige, men som tiden gaL r bliver de mere og mere permanente fordi, at det er svC&rt at bryde ud af fattigdommen,b siger Chris Rollo og fortC&ller, at der bor familier af tredje generation i visse omraL der.

SLUMMENS FARER

Nogle steder er det drablige bandeopgC8r, mens det andre steder er massebrande. Mange slumomraL der har sine egne lokale problemer, der gC8r hverdagen usikker, men paL det generelle plan er der en rC&kke fareelementer, der gC&lder for stC8rstedelen af verdens slumomraL der.

SIMPLE SYGDOMME KOSTER LIV

Mange farer knytter sig til det helbredsmC&ssige, hvor isC&r daL rlige sanitC&re forhold og forurenet vand nemt fC8rer til spredning af sygdomme som lungebetC&ndelse, kolera, malaria og diarreL. Sygdomme, der er relativt simple at behandle, men som hvert aL r koster massevis af menneskeliv i slumomraL derne, fordi ressourcerne er faL .

NATUREN VCLTER SLUMMEN

Hvad end det er i form af massive regnfald, stormfulde orkaner eller jordskC&lv, slaL r naturkatestrofer ekstra haL rdt i et slumomraL de. Levestandarden og de daL rlige beboelser, gC8r det svC&rt at beskytte sig

naL r katestrofen rammer. Stigende vandstande som fC8lge af klimaforandringerne er ligeledes en stor udfordring for slummens beboere. I mange udviklingslande ligger slumomraL derne i byer, der er placeret langs kysterne, hvor de ligger i samme hC8jde som havets overflade. PaL den baggrund vurderes det, at mere end 300 millioner mennesker er i fare for de stigende have.

FNbS DEFINITION AF EN SLUM

Verdensorganisationen FN fastslaL r om en beboelse ligger i et slumomraL de, ved at kigge paL en tjeklise med fem punkter. Er et eller flere punkter fra tjeklisten ikke opfyldt for en beboelse, er der ifC8lge FN tale om et slumomraL de. De fem punkter er som vist til hC8jre:

Hvorfor er det vigtigt at have tilstrC&kkelig plads at leve paL , og hvad prC&cis er ordentlig sanitet? Tag med paL tur i slumomraL det Tondo med Chris Rollo, der er leder af den filippinske FN-afdeling, og hC8r ham gaL i dybden med de fem punkter.

MED MERE END 200.000 SLUMOMRAL DER PAL VERDENSPLAN ER DER NOK AT TAGE AF. HER FINDER DU EN HAL NDFULD AF VERDENS ALLERSTCRSTE SLUMME.

I dag lever mere end halvdelen af verdens syv milliarder mennesker i byerne, og stadig flere kommer til. Fremskrivninger viser, at Jordens befolkning i 2050 vil tC&lle ni milliarder mennesker, hvoraf 70 procent af dem vil bo i byerne.

DE FATTIGE BLIVER FLERE

Det er isC&r i de fattige slumomraL der, at befolkningvC&ksten finder sted. IfC8lge FN bosC&tter op mod fem millioner mennesker sig hver maL ned i byernes slum i udviklingslande. I dag bor mere end en milliard mennesker i slum. Det tal ventes at stige til det dobbelte inden 2030.

DERFOR OPSTAL R SLUM

Slum og begrebet urbanisering er to ting, der hC&nger tC&t sammen. Urbanisering dC&kker over mennesket bevC&gelse fra land til by. I mange ulande strC8mmer befolkningen i disse aL r til byerne, hvor de haL ber at finde arbejde og en bedre tilvC&relse. Men vandringen fra land til by er saL massiv, at der langt fra er plads til alle. Hverken paL arbejds- eller boligmarkedet.

BYENS MISMATCH SKABER SLUM

Resultatet af det store mismatch er, at der opstaL r slumomraL der med stor arbejdslC8shed og C8konomisk ulighed. Fordi slumomraL derne ligger ulovligt, og paL grund af de faL ressourcer, investerer beboerne stort set ingen midler i deres beboelser, hvorfor forholdene mange steder gradvist forringes i takt med, at flere flytter til.

SKRUEN UDEN ENDE

bDet er en skrue uden ende. Folk investerer ikke i sikkerhed, de steder de slaL r sig ned, for de risikerer at blive smidt vC&k. En investring betragtes som penge ud af vinduet,b siger Chris Rollo, der er leder af den filippinske FN-afdeling og arbejder med storbyens slum i det daglige.

Han fortC&ller, at Manilas slumomraL der allerede er saL mC&ttede af mennesker, at byens tilflyttere tvinges til at bosC&ttete sig steder, hvor forholdene er trange. bDe steder slummens beboere slaL r sig ned er i hC8jere grad, de steder ingen andre vil bo. Den udvikling fortsC&tter.b

LEVEBRCD ER LCSNINGEN

Hos FN mener de, at alle mennesker har ret til at flytte til byen, og derfor skal den vC&re aL ben for alle. Det giver fremtidige byplanlC&ggere og bystyrer et stort ansvar. bKigger man paL befolkningstilvC&ksten i byen, saL stiger den generelt, men sammenholder man vC&ksten i de fattige omraL der med byens ikke fattige omraL der, saL er det her langt stC8rstedelen af befolkningstilvC&ksten finder sted,b siger Chris Rollo.

Slum oprydning uden effekt

Med jC&vne mellemrum sker det, at bystyret i Manila rydder slumomraL der og tvangsudsC&tter beboerne, da de ofte ikke har tilladelser til at bo, der hvor de slaL r sig ned.o?

Der findes adskillige programmer, der genhuser slummens beboere, naL r de tvangsudsC&ttes, men spC8rger man Chris Rollo, gC&lder det om at tC&nke slummen ind i bybilledet frem for at flytte dem rundt mod deres vilje. bVi bliver nC8dt til at kigge paL , hvad der er effektfuldt. Vi har rigtigt mange programmer, der bygger nye, fine kvarterer op. De ender dog ofte med at staL tomme hen, fordi de ligger steder, hvor det er svC&rt at tjene penge. Hvis ikke der er levebrC8d, kan de nye beboelser vC&re nok saL fine, folk vil altid sC8ge derhen, hvor det er muligt at tjene penge,b siger Chris Rollo.

TIL DAGLIGT FCRER HAN EN NOGET FREDELIGERE TILVCRELSE, MEN HANS EGEN HISTORIE LIGNER PAL FLERE PUNKTER, DEN MAN MCDER I THE SLUM CHALLENGE. MCD JOSHUA, DER ER DRENGEN BAG KAMERAET.

I The Slum Challenge oplever du dramaet gennem den fiktive karakter Robis C8jne. Derfor ser du altid kun drengens arme og ben, men aldrig drengens ansigt. Bag kameraet gemmer sig naturligvis en rigtig dreng i kC8d og blod, som har sin helt egen historie.

Selvom hans liv ikke er ligesaL hektisk og farligt, som det du oplever i The Slum Challenge, saL ligner det paL visse punkter. Ligesom den fiktive karakter bor Joshua for eksempel ogsaL i Tondo, hvor han ligeledes er vild med pisonettet og heller ikke gaL r i skole, da han er nC8dt til at hjC&lpe til med at tjene penge til familien i det daglige. Mange af de dilemmaer Joshua staL r over for i form af karakteren Robi, er dilemmaer som er sandsynlige, han selv en dag vil staL over for.

Er historien det pure opspind?

Hvis Joshua spiller karakteren som slumdrengen, og den historie der fortC&lles ikke er hans egen, er The Slum Challenge saL bare det pure opspind, tC&nker du maL ske? Til det kan vi kun svare et stort rungende nej, det er det paL ingen maL de. Historien har sit udgangspunkt i den fiktive karakter Robis dagligdag, men skildrer en dagligdag, der er reprC&sentativ for den mange bC8rn og unge mC8der i Manilas slum.

De sekvenser der forekommer i The Slum Challenge er iscenesatte, men konstruerede ud fra en stor mC&ngde research og interviews med bC8rn, unge, voksne og organisationer, der lever og arbejder i slummen til dagligt. Gennem dilemmaerne og de valg karakteren staL r over for, udruller The Slum Challenge nogle af de problematikker og udfordringer, der er forbundet med at leve i slumomraL der, som hvert syvende menneske i verden gC8r.

Faktion som greb

GenremC&ssigt kaldes formen for bfaktionb. Betegnelsen er sammensat af ordene fiktion og fakta, og betyder med andre ord, at man tager noget virkeligt, og mikser det med noget der er opdigtet. Formen gC8r det muligt at styre og tilrettelC&gge, hvad der skal ske i historien, til forskel fra den mere traditionelle dokumentar, hvor man i hC8jere grad er fluen paL vC&ggen, hvor man venter paL , at handlingen udspiller sig foran kameraet. For at forstC&rke oplevelsen af selv at vC&re i slummen, fortC&lles historien i saL kaldt bpoint of viewb, det vil sige fra drengens synsvinkel.

Sekvensen, hvor den fiktive karakter mC8der banden, er eksempelvis hentet fra det virkelige liv, hvor nye bandemedlemmer ofte skal bestaL en rC&kke prC8velser, der kan have fatale konsekvenser, for at blive accepteret i gruppen. Af flere grunde kunne vi naturligvis hverken vente paL eller se passivt til mens saL danne prC8velser udfoldede sig for nC&sen af os, saL her blev de fortC&llemC&ssige greb fra faktionsgenren en forudsC&tning for, at vi kunne gengive historien og netop det perspektiv af slummen. Og saL dan knytter sig mindre eller stC8rre historier til alle sekvenserne i The Slum Challenge, hvor alle optrC&dende statister er fundet i deres naturlige miljC8 i de forskellige slumomraL der.

OM PROJEKTET

The Slum Challenge er et interaktivt dokumentarprojekt om at leve i slummen i megabyen Manila. Projektets kerne er en interaktiv historiefortC&lling, der udfoldes gennem C8jnene paL en filippinsk slumdreng. FortC&llingen bestaL r af et stort antal sekvenser, der er sat sammen paL kryds og tvC&rs i et netvC&rk. Det er seeren, der lC8bende bestemmer, hvordan handlingen udspiller sig ved at vC&lge mellem en rC&kke muligheder i slutningen af hver film. Undervejs kan seeren ogsaL tilvC&lge ekstra materiale i form af baggrundsartikler og videoindslag, der perspektiver det, der udspille sig i handlingen.

MaL lsC&tningen med projektet er at give et anerledes indblik i urbanisering og levevilkaL rene for bC8rn og unge i verdens slumomraL der, ved at tage slummen i C8jenhC8jde med seeren saL vel fortC&llemC&ssigt som mediemC&ssigt.

BOOK ET FOREDRAG

Jonas Unmack Larsen og Mikkel Cantzler Christensen staL r bag The Slum Challenge, der er produceret i en rC&kke af Manilas stC8rste slumomraL der. Sammen og hver for sig har de to boet og arbejdet i en rC&kke slumomraL der i Afrika, Mellemamerika og C8vrige dele af Asien. Jonas er cand.mag. i Medievidenskab, mens Mikkel er uddannet journalist. Tilsammen har de produktionsselskabet RaL Film.

Jonas og Mikkel kommer gerne og deler ud af deres oplevelser og erfaringer fra Manilas slumomraL der, og fortC&ller mere om deres arbejdsomraL der indenfor journalistik, filmproduktion og globale forhold.

Skriv eller ring for at hC8r nC&rmere om mulighederne for at booke et foredrag. kontakt@raafilm.dk, mobil: 40681564