Indkaldelse til generalforsamling i MUNDU​

Tirsdag den 29. april kl. 16.30 afholdes ordinær generalforsamling i MUNDU – center for global dannelse

Mødet afholdes i U-husets kantine, Klosterport 4T, 3.sal, Århus C.

Mødet starter ud med en kort online ‘meet’n’greet’ med MUNDUs nye projektpartner Ghana Food Movement, hvorefter generalforsamlingen starter.
Vi runder af med fællesspisning ca. kl. 18.

Dagorden til generalforsamlingen er ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år til godkendelse
  3. Orientering om medlemssituationen herunder ind-og udmeldte medlemmer
  4. Indkomne forslag
  5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
  6. Fastsættelse af kontingent
  7. Fremlæggelse af arbejdsplan for den kommende periode, herunder hvilke midler, der er til rådighed
  8. Valg af 7 bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for ét år
  9. Valg af revisor
  10. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være forpersonen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen (d. 15. april) og fremsendes til medlemmerne senest 1 uge før.

Rune Vinter Petersen er MUNDUs forperson og kontaktes på runevinter@gmail.com

Regnskab og øvrige bilag vil være tilgængelige her fra d. 22. april – tilgås med tilsendt kode til medlemmer.