Persondatapolitik

Vi indhenter kun persondata i de tilfælde, hvor dette skulle være relevant for os, og vi vil kun indhente persondata, hvis det er relevant for din aktivitet hos MUNDU. Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid alle relevante lovbestemmelser. Vi vil kun opbevare dine persondata, så længe vi enten er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for den hensigt, hvormed de blev indsamlet.

Oplysninger vi indsamler

Hvis du ønsker at blive medlem, eller købe og modtage en ydelse fra os, har vi brug for at indsamle visse persondata for at kunne gennemføre indmeldelsen og for at kunne tilbyde dig vores services. Vi kan indhente oplysninger som f.eks. navn, e-mailadresse og telefonnummer. MUNDU indsamler og behandler dine persondata, når du foretager dig følgende:

  • Tilmelder dig nyhedsbrevet
  • Melder dig ind i MUNDU-fællesskabet
  • Booker et undervisningsforløb, eller anden ydelse
  • Kontakter os via telefon eller email

Den dataansvarlige

Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger på mundu.dk er MUNDU – center for global dannelse, Klosterport 4T, 4. sal, 8000 Aarhus C, CVR 14459308.

Behandlingsgrundlag og formål

Dine almindelige kontaktoplysninger som navn, email og telefonnummer indhenter vi for at kunne behandle dit medlemsskab, eller den ydelse, som du har booket hos os. Din e-mailadresse indhenter vi for at kunne besvare spørgsmål, sende dig informationer og for at koordinere undervisningsforløb. Dine oplysninger (undtagen din e-mailadresse, hvis du har givet samtykke til modtagelse af nyhedsbrev) vil blive slettet maksimalt 2 år efter, at du har modtaget din ydelse, eller dit medlemsskab ophører.

Andre modtagere af personoplysninger

Vi sælger ikke dine persondata til tredjemand, og vi overfører ikke dine persondata til tredjelande. Vi har vores hjemmeside hos Dandomain , som fungerer som vores databehandler. Alle persondata som du oplyser på vores hjemmeside vil blive opbevaret i Dandomains datacentre. Vi anvender eksterne virksomheder som leverandører for at levere vores ydelser bedst muligt. Disse eksterne leverandører er databehandlere og behandler i visse tilfælde personoplysninger i forbindelse med deres levering af ydelser til os. Vores databehandlere behandler kun personoplysninger efter vores instruks og i overensstemmelse med lovgivningens krav til databehandlere. Vi har indgået databehandleraftaler med vores databehandlere, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger.

Dine rettigheder

Som den registrerede har du en række rettigheder, som vi til enhver tid skal sikre opfyldelse af. Du har ret til at anmode os om følgende:

  • At få adgang til og få rettet/ændret dine persondata
  • At få slettet persondata

Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af dine personlige data, og du har ret til at indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed. Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personoplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, kan du også sende os en anmodning herom til vores e-mailadresse mundu@mundu.dk.