På vej mod Europa: Perspektiver på flugt og fællesskab

Formål:

“På vej mod Europa: Perspektiver på flugt og fællesskab” er en temadag, der retter sig mod efterskoler, højskoler og samfundsfag C-elever på gymnasieniveau. Temadagen strækker sig over ca. 4,5 klokketimer (plus en pause), og kan tilpasses den enkelte skoles ønsker og struktur. Arrangementet kombinerer et spændende, dilemmabaseret orienteringsløb med en tankevækkende workshop, hvor eleverne bliver præsenteret for virkelige flygtningeskæbner og bliver udfordret til at reflektere over, hvordan de kan bidrage til at forbedre vilkårene for mennesker, der har flygtet.

Eleverne møder ikke kun fakta og statistikker, men de får også en forståelse for de mennesker, der er påvirket af krige, konflikter og andre krisesituationer, der tvinger folk til at flygte. De vil få mulighed for at undersøge de komplekse årsager til flugt og reflektere over, hvordan vi som samfund kan være med til at skabe bedre rammer for integration og støtte til mennesker med flygtningebaggrund.

Facilitering:
Arrangementet afholdes af to erfarne undervisere fra MUNDU i samarbejde med ti frivillige flygtningeløb-værter fra Læger uden Grænsers frivilliggruppe, samt en global gæstelærer med flygtningebaggrund. Sammensætningen af undervisere skaber en engagerende og autentisk læringsoplevelse, der både belyser flygtningekriser fra et globalt perspektiv og sætter fokus på menneskeskæbner bag statistikkerne.

Arrangementet finder sted på jeres skole og er gratis.

Indhold

Introduktion (ca. 15 minutter):
Dagen starter en kort introduktion til EUs asyl og migrationspolitik og til
forskellige årsager til, at mennesker flygter. Vi dykker ned i årsagerne til de store flygtningestrømme, vi ser i verden i dag, såsom klimaforandringer, krig, voldelige konflikter og politisk undertrykkelse. Eleverne bliver introduceret til de strukturelle faktorer, der driver flugt på globalt plan.

Flygtningeløb (ca. 2 timer):
Efter introduktionen deltager eleverne i et flygtningeløb, der simulerer de udfordringer og dilemmaer, som mennesker på flugt står overfor. Eleverne bevæger sig gennem forskellige stationer, hvor de møder konkrete valg og situationer, der spejler virkelige flygtninges oplevelser. Flygtningeløbet er interaktivt og udfordrende – eleverne skal tage beslutninger, der påvirker deres videre færd, og gennem løbet vil de opleve, hvordan det føles at være fanget mellem håbet om sikkerhed og de risici, der konstant truer. De frivillige værter fra Læger uden Grænser, vil lede eleverne gennem denne del af dagen og dele deres indsigt og erfaringer.

Talk og workshop (ca. 2 timer):
Efter flygtningeløbet samles eleverne til en talk med en global gæstelærer med personlig erfaring som flygtning. Her vil der blive lagt op til refleksion og dialog om, hvordan det er at leve som flygtning, og hvilke udfordringer der følger med, både under og efter flugten. Efterfølgende deltager eleverne i en workshop, hvor de arbejder i grupper om at udvikle konkrete forslag til, hvordan de som individer og som del af et samfund kan være med til at skabe bedre vilkår for mennesker med flygtningebaggrund. Eleverne opfordres til at tænke kreativt og kritisk i deres løsninger, og underviserne vil facilitere samtaler og give feedback på elevernes ideer.

Praktiske oplysninger

Temadagen er designet til at rumme mellem 80 og 100 elever pr. skole, og der er mulighed for at tilpasse programmet til skolens særlige behov. Da arrangementet afholdes af eksterne undervisere og frivillige, er det nødvendigt at reservere faciliteter på skolen, der kan rumme alle deltagerne på samme tid. Arrangementet er gratis og kan afholdes efter nærmere aftale.

Temadagen skal afholdes mellem august 2025 og december 2025.

Temadagen er målrettet efterskoler, højskoler og samf C, men kan også bruges på højere niveauer.

Projektet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers

Kontakt MUNDU for at høre mere på mundu@mundu.dk eller ring 6058 2078

Detaljer

Tidsforbrug: 4,5 klokketimer
Antal elever: mellem 80 og 100 elever

Pris: Gratis for fem efterskoler, højskoler eller gymnasier
Herefter 5000kr + transportomkostninger