GLOBUS projekt om online fremtidsforestillinger i Danmark og Ghana

I MUNDU er vi så heldige at have fået en mindre bevilling via GLOBUS-puljen til at undersøge hvordan et personligt og engagerende ung-til-ung-kulturmøde mellem danske studerende og unge ghanesiske aktivister, kan være med til at skubbe til de danske unges aktivistiske mod.

Projektet implementeres som del af valgfaget, Verdensmålsambassadørkorps, på VIA University College og i samarbejde med YEFL-Ghana.

Gennem et online læringsforløb møder de danske studerende og de unge ghanesiske aktivister hinanden, hvor de får et indblik i hinandens verdener og hverdag. Gennem forløbet skal de involverede arbejde med deres fremtidsforestillinger og præsentere disse for hinanden. De ghanesiske unge vil afslutningsvis vise hvordan de arbejder aktivistisk i deres hverdag som inspiration for de danske studerende, som de kan tage afsæt i når de skal lave deres egne forandringsprojekter og præsentere disse på VIA UCs vidensfestival ’Vores fælles fremtider’.

Vi glæder os meget til at implementere projektet i forårssemesteret 2025 🙂