Projektmedarbejder med didaktisk tæft og kreativ pen
Vil du være med til at klæde børn og unge på til at begå sig i en global verden, der hele tiden er i forandring? Har du flair for didaktik, stærke skriftlige kompetencer og lyst til at være med til at skabe undervisningsmateriale, der gør en forskel?
MUNDU søger en deltidsmedarbejder (15 timer ugentlig) projektmedarbejder, der vil være med til at udvikle innovativ og engagerende undervisning om globale problemstillinger til børn og unge. Har du erfaring inden for undervisning og udvikling af pædagogisk materiale, kan du være den, vi leder efter.
Stillingen er ideel for dig, der ønsker at arbejde i et lille og dynamisk miljø, hvor du får stor indflydelse og mulighed for at præge vores arbejde.
Om os:
MUNDU er en lille NGO i hjertet af Aarhus, der i over 30 år har arbejdet for at styrke global undervisning i Danmark. Vi ønsker, at børn og unge skal have viden og redskaber til at begå sig i en foranderlig og globaliseret verden. Vi skaber derfor undervisning, der kan åbne verden for børn og unge og give dem mod til håb og handling. Dette gør vi i samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet både i Danmark og globalt.
Dine arbejdsopgaver:
Som projektmedarbejder i MUNDU har du i høj grad mulighed for selv at forme din stilling. Men du forventes at skulle arbejde med følgende opgaver:
-
- Bidrage til at styrke den didaktiske kvalitet i MUNDUs undervisningstilbud
- Skrive engagerende og målgruppeorienterede tekster – fx opgaver, dilemmaer, oplæg m.m.
- Facilitere workshops og undervisningsforløb på skoler
- Udvikle og teste undervisningsmaterialer om globale tematikker
- Deltage i idéudvikling og projektansøgninger
- Være med til at varetage vores undervisningsopgaver
Vi forestiller os, at du:
-
- Har undervisningserfaring – fx som lærer, formidler eller underviser
- Har indsigt i didaktik og læring, gerne med erfaring i at udvikle undervisningsmaterialer
- Er god til at formulere dig skriftligt og formår at gøre komplekse emner tilgængelige
- Interesserer dig for global dannelse, bæredygtighed og børns rettigheder
- Arbejder selvstændigt, men trives i et lille, dedikeret team
Vi tilbyder:
-
- En meningsfuld deltidsstilling med fleksible arbejdstider
- Mulighed for at gøre en forskel i børn og unges forståelse af verden
- Et arbejdsfællesskab med engagerede kolleger og frivillige
- Indflydelse på både indhold og metode i materialerne
- Mulighed for at præge retningen i en organisation i udvikling
-
Et afslappet arbejdsmiljø og tæt samarbejde med andre ildsjæle
Stillingen er tidsbegrænset til 4 måneder til en start, med opstart i september/oktober som det kan passe dig. Som en del af jobbet er du med til at søge fondsmidler, med forhåbning om at kunne forlænge ansættelsen.
Ansøgning:
Lyder det som noget for dig, og kan du se dig selv være en del af MUNDUs univers, så send en kort motiveret ansøgning og dit CV til mundu@mundu.dk.
Ansøgningsfrist: 6. juni 2025
Tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du vil vide mere om hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde. Du kan kontakte os på mundu@mundu.dk eller 6058 2078.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og arbejde sammen om at skabe fremtidens globale undervisning!
MUNDU værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, etnicitet, religion eller baggrund.
