Illustration af dreng der står i en farverig jungle i en smartphone skærm

Algoritmernes spil - skolebesøg

Den digitale verden er svær at komme udenom, og mange børn interagerer dagligt med teknologi og sociale medier.

Skolebesøget består af et bevægelsesorienteret spil, hvor eleverne i et fiktivt scenarie skal hjælpe med at undgå en katastrofe, hvor en ond skurk er ved at fratage børn alle deres digitale rettigheder. Eleverne samarbejder om at bygge et “skjold” for klassen, der skal beskytte deres rettigheder fremover. Her får eleverne mulighed for at omsætte den viden, de har opnået gennem forløbet, i en dynamisk, sjov og fysisk aktivitet, der styrker deres forståelse af digitale rettigheder.

Forud for besøget skal klassen/erne have gennemgået undervisningsmaterialet “Algoritmernes spil”. 

Undervisningsmaterialet “Algoritmernes spil” har til formål at give eleverne en forståelse for, hvordan kunstig intelligens (AI) påvirker deres liv, samt hvilke rettigheder de har i det digitale rum. Forløbet sætter fokus på etik, ansvar og børns rettigheder i en verden, hvor teknologi fylder mere og mere.

Logo for FRi - Fundamental Rights initiative
Projektet er støttet af FRi-puljen, der er et samarbejde mellem Globalt Fokus og Nyt Europa og medfinansieret af EU.

Detaljer

Tidsforbrug: 2 lektioner pr. klasse
Antal elever: 2 klasser (for at kunne booke et gratis forløb skal der minimum være 2 klasser, gerne flere)

Pris: Gratis for de første 10 skoler. Derefter er prisen 2.000 kr. plus transport for 2 klasser. 

Alle gratis besøg i Århus kommune er booket.

Kan bookes fra marts til juni 2025.

Undervisningsmaterialet er gratis og frit tilgængeligt
Se mere om materialet

Strammer økonomien?

Bare rolig, der er ingen kvaler, når ULF betaler

Se ULF’s guide til, hvordan din skole kan søge økonomisk støtte til undervisningsforløb i Aarhus kommune (Gælder for grundskoler). Ligger din skole i en anden kommune, vil vi anbefale dig at kontakte din skolekonsulent og høre, hvilke muligheder I har.