The Slum Challenge

Formål

Kan du klare dig i slummen?

Råfilms interaktive dokumentar ‘The Slum Challenge’, tager dine elever med på en hæsblæsende overlevelsestur i Filippinernes hovedstad Manilas slum.

The Slum Challenge lader dine elever se virkeligheden i slummen gennem drengen Robis øjne. Dine elever skal træffe valg for Robi i filmen og skal forsøge at overleve en dag i slummen ved at navigere i de daglige dilemmaer, som Robi møder. Dine elever er altså en nødvendig medskaber af fortællingen og kommer helt tæt på livsvilkårene i slummen, som ca. hvert syvende menneske på Jorden kalder hjem.

Indhold

Materialet er et digitalt online undervisningsmateriale, hvor eleverne undervejs møder forskellige dilemmaer, hvor de skal træffe valg, som har betydning for historiens videre udvikling. Undervejs får de viden og indblik i de livsvilkårene, som mange børn og unge lever under i slumkvartererne rundt om på kloden.

MUNDU har udviklet undervisningsopgaver og lærervejledning til dokumentaren.

Læringsmål

Eleverne får viden om urbanisering, levevilkår, befolkningsudvikling, fattigdom, børnearbejde og ulighed.

Fælles Mål

Se udpluk af, de Fælles mål materialet indfrier herunder. Se den komplette liste i lærervejledningen (s. 17-18).

Dansk

  • Fortolkning: Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster
  • Fremstillinger: Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster

Geografi

  • Globalisering: Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af fattige og rige lande 

Samfundsfag

  • Sociale og kulturelle forhold: Eleven kan beskrive sociale uligheder i Dan- mark og i verden med begreber og data. Eleven har viden om kulturel globalisering.