Introworkshop til Den globale tøjkrise

Dyk ned i tøjets værdikæder og engager jeres elever i at kigge deres egne garderobe og forbrugsmønstre efter i sømmene. 

På workshoppen vil eleverne få en kort introduktion til den økonomiske model ’Doughnut-modellen’, før de dykker ned i t-shirtens rejse og arbejder med at identificere de forskellige led i t-shirts produktion, og hvor det kan være problematisk ift. bæredygtighed. 

Workshoppen fungerer som en introduktion til det gratis scenarie-didaktiske og digitale undervisningsmateriale ’Den globale tøjkrise’, hvor eleverne får svar på og mulighed for at reflektere over de store spørgsmål omkring tøjets livscyklus, og hvordan de kan have indflydelse derpå.

Forløbet er digitalt og interaktivt og har til formål at aktivere elevernes engagement gennem opgaver, der også trækker på deres kreativitet og bringer dem i bevægelse. Eleverne får hver dag til opgave at træffe bæredygtige og etiske valg for det fiktive tøjfirma Eliwo.

Hele forløbet ligger frit tilgængelig på ditlivvoresplanet.dk og kan benyttes som ugeforløb eller plukkes fra til enkeltstående lektioner. – Lærervejledning medfølger.

De gratis forløb er desværre opbrugt, men vi kommer gerne hvis I har mulighed for at finansiere det.

Detaljer

Tidsforbrug: 2 lektioner pr. klasse
Antal elever: 1-2 klasser

Pris: 2.500 kr. plus transport for 2 klasser

Undervisningsmaterialet er gratis og frit tilgængeligt
Se mere om materialet

Strammer økonomien?

Bare rolig, der er ingen kvaler, når ULF betaler

Se ULF’s guide til, hvordan din skole kan søge økonomisk støtte til undervisningsforløb i Aarhus kommune (Gælder for grundskoler). Ligger din skole i en anden kommune, vil vi anbefale dig at kontakte din skolekonsulent og høre, hvilke muligheder I har.