Verden med nye øjne

Formål

Formålet med dette undervisnings- materiale er at sprede kendskab til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, samt inspirere eleverne til at tage ansvar for disse mål gennem opfindsomme, bæredygtige og engagerende tilgange. Forhåbningen er at nyskabende læringsoplevelser i Virtual Reality (VR) vil føre til partnerskaber, som samler folk på tværs af alle lande.

Indhold

Dine elever skal skabe forandringsprojekter, hvor de forsøger sig med innovative løsninger på virkelige problemer. MUNDU har produceret undervisningsopgaver og lærervejledning til det spændende tværmediale undervisningsforløb ‘Verden med nye øjne’, der sætter fokus på FN’s Verdensmål på en anderledes engagerende måde.

Gennem en virtual reality-film møder eleverne den jævnaldrende Sajani, der giver dem en rundtur i hendes tilværelse og indblik i nogle af de udfordringer hendes hjemland Sri Lanka står over for i forhold til især fattigdom, klima og miljø. Med virtual reality kommer eleverne helt tæt på Sanjani og ser med egne øjne, hvorfor Verdensmålene er vigtige at arbejde for. Teknologien bliver et stærkt redskab til at knytte følelser til nogle ellers abstrakte og komplekse temaer og gøre dem konkrete og nemmere at forholde sig til.

Læringsmål

Eleverne får viden om FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, samt inspireres eleverne til at tage ansvar for disse mål gennem opfindsomme, bæredygtige og engagerende tilgange. 

Fælles Mål

Se udpluk af, de Fælles mål materialet indfrier herunder. Se den komplette liste i lærervejledningen.

Biologi

  • Perspektivering: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder.

Geografi

  • Modellering: Eleven kan med modeller vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse.

Historie

  • Kronologi og sammenhæng: Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.

Samfundsfag

  • Økonomi: Eleven kan redegøre for problemstillinger og muligheder vedrørende bæredygtighed og økonomisk vækst.